Johan Hansen skifter til sommer fra Skanderborg Håndbold til Bjerringbro-Silkeborg på en 3-årig kontrakt. Johan, der lige nu er topscorer i denne sæson for Skanderborg, har haft et fantastisk efterår, og interessen fra de 'større' danske klubber har været stor.
Johan har derfor haft flere muligheder for at vælge, hvor karrieren skal fortsætte, og valget er faldet på BSV.
BSV-træner Peter Bredsdorff-Larsen udtaler:
"Jeg er meget tilfreds med, at Johan Hansen har valgt Bjerringbro-Silkeborg som base for sin fremtidige udvikling. Han er kommet langt på kort tid, og han er et af de største talenter, vi har i Danmark. Vi håber på, at Johan Hansen henover den treårige periode kan udvikle sig og komme op på et niveau i nærheden af landsholdet. Rent fysisk har han et fantastisk fundament for at kunne udvikle sig yderligere".
Vil du i kontakt med CHJ Management eller en af vores profiler? Så udfyld formularen herunder, så ringer vi dig op!