Titel > Menu

Menu

Espen Lie Hansen skifter med øjeblikkelig virkning til Frankrig

Den 28-årige norske landsholdsspiller, Espen Lie Hansen, der netop er hjemvendt fra Europamesterskaberne i Kroatien, skifter med øjeblikkelig virkning til den franske topklub HBC Nantes. Her skal han både hjælpe klubben i den stærke franske LidlStarligue, men også i verdens stærkeste klubturnering Champions League.

Aftalen er kommet i stand efter HBC Nantes er blevet hårdt ramt af skader på venstre back positionen. Den franske landsholdsspiller Olivier Nyokas og det ungarske talent Rudolf Faluvegi er ukampdygtige i den nærmeste fremtid.

Espen Lie Hansen har tidligere optrådt i den franske liga. Fra 2012 til 2014 slog han sine folder i US Dunkerque. Foruden US Dunkerque har Espen Lie Hansen siden han forlod den norske klub Drammen HK i 2012 spillet for udenlandske klubber som Bjerringbro-Silkeborg, SC Magdeburg og Bregenz Handball. Ydermere har han spillet 138 landskampe og scoret 422 mål for det norske landshold, som han vandt VM-sølv med i Frankrig i fjor.

 

Skal vi ringe dig op?

Vi du i kontakt med CHJ Management eller en af vores profiler? Så udfyld formularen herunder, så ringer vi dig op!

Ring mig op