Titel > Menu

Menu

Martin Larsen skifter til Frankrig

CHJ Management-profil Martin Larsen forlader til næste sæson sin barndomsklub Aalborg Håndbold til fordel for den franske ligaklub PAUC.

 

Den franske klubs manager, Stéphane Cambriels, ser frem til at få den danske højre back med i truppen. “Martin vil styrke den højre side af banen, hvor han både kan spille angreb og stå godt i forsvaret. Vi er meget glade for at byde ham velkommen,” fortæller Cambriels til klubbens hjemmeside.

Nordjyden, der har spillet i Aalborg hele sin karriere, ser frem til nye udfordringer. "Jeg er meget glad for kontrakten med PAUC. Det er et godt hold, som spiller i en meget stærk liga, og jeg er meget spændt på at begynde denne nye udfordring. Jeg har spillet i Aalborg hele min karriere, jeg har haft mange fantastiske øjeblikke og jeg kommer til at savne nogle ting. Men det var tid for mig at komme videre i min karriere."

Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen står også med blandede følelser angående Martin Larsens klubskifte.
“Selvfølgelig er vi kede af, at Martin skifter. Han har givet så meget af sig selv både på- og udenfor banen. Men ikke desto mindre er jeg meget stolt over, at vores klub har udviklet en sådan spiller, der nu skal spille i en af verdens bedste ligaer” siger Jan Larsen til den franske klubs hjemmeside.

Martin Larsen har spillet over 200 kampe for Aalborg Håndbold og scoret 598 mål. Han har skrevet kontrakt med den franske ligaklub frem til sommeren 2020.

 

Skal vi ringe dig op?

Vil du i kontakt med CHJ Management eller en af vores profiler? Så udfyld formularen herunder, så ringer vi dig op!

Ring mig op