Titel > Menu

Menu

Martin Larsen er ny CHJ-profil

CHJ Management er meget stolte af, at kunne præsentere Aalborg Håndbolds 24-årige danske højre back Martin Larsen som ny spillerprofil.

Martin Larsen er et stort talent med mange gode år foran sig, og CHJ Managements spilleragent Christian Henriksen er derfor yderst tilfreds med, at den lovende højre back har valgt CHJ Management.

"Jeg er rigtig glad for, at Martin har valgt at blive en del af CHJ Management. Han er en rigtig spændende spiller med et virkelig stort potentiale. Jeg ser meget frem til samarbejdet, hvor vi i fællesskab skal få gjort alt, hvad der er muligt, for at nå de mål som vi har sat os," fortæller spilleragent Christian Henriksen.

Også hovedpersonen selv, der i efteråret har været en stor profil for det nuværende førerhold i den danske 888 Liga, Aalborg Håndbold, ser frem til samarbejdet.

"Jeg har valgt CHJ Management på grund af den professionalisme, der præger hele virksomheden. Derudover ser jeg CHJ Management som de bedste repræsentanter og samarbejdspartnere for mig, i jagten på at nå de mål jeg har for min karriere," lyder det fra den 24-årige bagspiller.

Martin Larsen har fået hele sin håndboldopdragelse i Aalborg. I skrivende stund har han en kontrakt med Aalborg Håndbold, som løber til sommeren 2019.

Du kan læse mere om Martin Larsen under "Profiler".

 

Et stort velkommen til Martin Larsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skal vi ringe dig op?

Vil du i kontakt med CHJ Management eller en af vores profiler? Så udfyld formularen herunder, så ringer vi dig op!

Ring mig op