Titel > Menu

Menu

Oliver Abildgaard skifter permanent til FC Rubin Kazan

CHJ Management profil Oliver Abildgaard skifter permanent til den russiske klub FC Rubin Kazan.

Pressemeddelelse fra AaB:

Abildgaard skifter permanent til FC Rubin Kazan

AaB indgik i februar 2020 en lejeaftale med købsoption med den russiske klub FC Rubin Kazan om Oliver Abildgaard.

Købsoptionen er i dag blevet realiseret, hvorfor Oliver Abildgaard tiltræder hos FC Rubin Kazan på en aftale gældende til 30. juni 2024.

Oliver Abildgaard er vokset op og udviklet i AaB Talent, hvor han allerede som tiårig skiftede til fra partnerklubben Aalborg Freja.

AaB’s sportschef Inge André Olsen udtaler:

- Oliver har gjort et stærkt indtryk i sin første tid i Rubin Kazan, og det endda selvom den russiske liga ligesom alle andre steder har været afbrudt på grund af coronavirus.

- Vi er glade for, at det nu er en realitet, at han kan fortsætte sit udenlandske eventyr, som han har haft et brændende ønske om at få opfyldt, og vi ønsker Oliver al mulig held og lykke, siger Inge André Olsen.

Oliver Abildgaard står noteret for 91 officielle kampe for AaB og har scoret fire mål. Herudover har Oliver Abildgaard opnået 12 ungdomslandskampe for Danmark.

På baggrund af salget af Oliver Abildgaard opjusterer AaB resultatforventningerne til 2020 fra et minus i niveauet 7-12 mio. kr. til et resultat i niveauet nul til minus 5 mio. kr.

Heri er indregnet investering i spillertruppen og strategiske investeringer i den kommercielle udvikling.

Der er i resultatforventningen ikke indeholdt øvrige transferpåvirkninger, mens konsekvenserne af Covid-19 er en usikkerhedsfaktor.

 

Skal vi ringe dig op?

Vi du i kontakt med CHJ Management eller en af vores profiler? Så udfyld formularen herunder, så ringer vi dig op!

Ring mig op